Indblik i en neurofeedback session

Styrk din trivsel

Sådan foregår en neurofeedback session

Inden du møder op til den første træning, vil du modtage en symptomtracker samt nogle spørgsmål, som du kan besvare hjemmefra. Dette hjælper mig med at få et klart billede af dine udfordringer, og hvilke områder træningen bør fokusere på. Det sikrer, at første session kan skræddersys til dig og dine behov.

Ved ankomsten gennemgår vi dine svar fra symptomtrackeren og taler om dine mål og forventninger. Jeg forklarer, hvordan neurofeedback virker, og hvad du kan forvente under sessionen, så du føler dig tryg og forberedt.

Du sætter dig komfortabelt i stolen, hvorefter jeg placerer små sensorer på dit hoved, som registrerer hjernens elektriske aktivitet (EEG). Træningen er non-invasiv, hvilket betyder, at der ikke tilføres noget til kroppen. Sensorerne måler udelukkende hjernens aktivitet, og processen er helt smertefri.
Under træningsdelen handler det blot om at slappe af og følge med på skærmen. Du vælger selv, hvad du ønsker at se, da der er forskellige streamingmuligheder tilgængelige. Når du ser på skærmen får hjernen løbende feedback ved, at visse parametre justeres. Det kan fx være billedets størrelse, lydstyrken eller ved at tilføje let taktil stimulering via en vibrerende pude. Det er ved denne kontinuerlige feedback hjernen lærer at regulere sin egen aktivitet.
Du sidder komfortabelt under sessionen og følger med i feedbacken uden at udføre aktive opgaver. Dette giver hjernen mulighed for at træne på en naturlig måde uden pres. En session varer typisk mellem 30 og 45 minutter.
Efter sessionen taler vi kort om, hvordan træningen er gået og eventuelle ændringer du allerede mærker. Vi justerer planen for de kommende sessioner, så træningen tilpasses dine behov og mål.
Nogle oplever ro, mental klarhed eller øget fokus allerede efter første session. For andre sker effekterne gradvist, efterhånden som hjernen lærer nye, sunde aktivitetsmønstre, der understøtter bedre søvn, energi og følelsesmæssig balance.

Vi står klar til at hjælpe

Har du spørgsmål, ønsker du at høre mere om Neuro, eller vil du gerne bestille tid? Udfyld formularen nedenfor, så vender vi tilbage hurtigst muligt.